Forum Tandlæge- og Implantatcenter er en funklende ny klinik, som indehaves af tandlægerne Tove Thrane og Peter Gade

Vi er begge rutinerede i større tandbehandlingsopgaver og specialiserede i implantater / tandimplantater, parodontose porcelænskroner / -broer, genopbygning af dårlige tandsæt samt smertefri behandling.

I samråd med vores patienter lægger vi vægt på at finde den optimale behandling for den enkelte samt at opnå smukke, sunde og holdbare resultater.

Foruden at være en almindelig tandlægeklinik modtager vi mange henviste patienter til implantatbehandling, tandkirurgi, tandlægeskrækbehandling, større tandkrone og brobehandlinger samt parodontosebehandlinger.

Tandlæge Tove Thrane er uddannet i 1985 på Tandlægehøjskolen i København og har frem til juli 2007 været indehaver af Grøndalstandlægerne i Vanløse.

Tandlæge Peter Gade er uddannet i 1983 på Tandlægehøjskolen i København, har drevet klinik i udlandet i 18 år og fra 2004 til juli 2007 været medindehaver af Grøndalstandlægerne i Vanløse.

Se film om ForumTand her...           

Se film om ForumTand her ...